Spørgsmål? Kontakt kundeservice

Tlf.: +45 44401337

Om

Om Mikjaer Hosting ApS

Først og fremmest er vores opgave at fjerne bekymringerne fra dine skuldre og give dig din nattesøvn tilbage. Vi er specialisterne og ved, hvad der skal til for at løse dine hosting udfordringer – hvordan vi tager højde for spidsbelastninger, og generelt ved vi hvad der skal til for at imødekomme selv de vanskeligste behov, der måtte opstå. Hvis du vil være sikret en plads på internettets første parket både for dig, dine kunder og din online service så kontakt os med det samme og hør, hvad vi kan gøre for dig.

Full Service eller gør det selv

Du bestemmer selv, hvis du vil have, at vi skal tage os af alt det tekniske og sørge for at alting virker. Hvis du derimod selv gerne vil have en finger med i spillet og selv vil stå for opsætningen med os på sidelinien, så er det også en mulighed. Vi tilpasser os dine behov og ønsker.

Open source, åbne standarder og fuld kvalitet for pengene

Vi går meget op i kvalitet, hvilket betyder, at vi på ingen måde er de billigste på markedet. Men vi satser derimod på at have faste, lave priser, der er ens for alle. Derfor benytter vi open source og åbne standarder med henblik på at skabe et robust og og fleksibelt hostingmiljø.

Systemerne er bygget op med automatisk backup, løbende integritetstest og døgnovervågning fra minimum to uafhængige systemer. Vores egne open source eksperter følger konstant med i udviklingen og tester løbende nye teknologier i vores IT / Netværks laboratorium. Dermed er vi altid er opdateret på de nyeste teknologier og stifter kendskab med det nyeste nye, så vi er klar til at bruge det til at løse dine problemer.

Vores Mantra: Let’s do it right

Eller som en anden kendt forretningsmand sagde: “Rettidig omhu” – vi arbejder hårdt på at forudse dine behov og sørge for at have løsningerne til dine problemer på lager, før du selv opdager problemet, og om muligt gøre dig opmærksom på problemet, inden det opstår. Vi vil gerne have stor overkapacitet, så vi kan håndtere det uforudsete. Vi er lagerførende i alle reservedele til vores driftsmiljø, og vi besidder selv alle nødvendige kompetencer for at udskifte disse.

Dette betyder, at i tilfælde af et nedbrud, er vi ikke afhængige af, at en leverandør eller samarbejdspartner rykker ud. Vi kan derimod selv håndtere problemet og gå igang med genetablering af driften med det samme.

Europa’s største og sikreste datacenter

Vores servere er primært placeret hos InterXion Danmark, i Ballerup, som er det største og bedst forbundne servercenter i Danmark og er en del af et konsortium af Datacentre fordelt over hele Europa. Derudover har vi, for at kunne tilbyde redundante løsninger, servere placeret i flere forskellige datacentre over hele verden.